Sider

torsdag den 19. november 2015

Aha oplevelse :-D

Forrige fredag var jeg hjemme til fødselsdag. En stor del af min mors familie består af seje gamlinge over 80.

De ser ikke Elliot så tit, så jeg siger: "Nu skal I bare se, hvad Elliot kan!" Jeg sætter ham på gulvet i midten af deres lille rundkreds (de sidder samlet), og han stiller sig på alle fire.

Tavsheden er larmende. Alle venter på det store øjeblik. Jeg smiler: "øh, det var så det.... Han kan stå på alle fire nu." 😂

De havde nok forvente en salto eller at han kunne skrive sit navn eller noget i den størrelsesorden......

onsdag den 11. november 2015

Elliots puttehelvede

Så fik jeg tid til at sætte mig ved computeren. Flere har bemærket den store forandring, vi har haft med Elliots søvn (tak for det). Nu vil jeg sammenstykke, hvad vi har gjort.

Elliot har skreget de første fem mdr. af sit liv. Dagen lang. Særligt puttesituationerne har være et rent helvede, hvor vi til tider har været presset så langt ud, at jeg har været bange for, at jeg smed ham ud af vinduet. Så hvad har vi gjort?

Hmm, mine bedste råd:

Tålmodighed
Det er ikke min største dyd, men til gengæld er jeg vanvittigt stædig. Man siger, at det tager mellem 3 dage og 3 uger at skabe en ny vane alt afhængigt af dit barns personlighed og rammerne for denne vane. Så lad være med at ”kigge på klokken” – hold ud. Måske ser du ikke udviklingen lige nu, men pludselig er der hul igennem.

Ritualer
Elliots putteritual ser sådan ud: Aftensmad kl. 18, bad 18.30-18.45, pusles/masseres (afhængigt af hans overskud), kommer ud og siger godnat til familien (da jeg var enlig mor, gik jeg rundt med Sophia og sagde godnat til rummene – ”gooodnat sofa”, ”goooodnat køkken”, osv. Hun ELSKEDE det!), så får han sin sutteflaske i soveværelset med dæmpet lys og så puttes han.  Det har vi gjort siden han var måske 2 mdr. – og vi er kompromisløse med det, selvom vores venner og familie godt mener, at vi kan tage ud og spise hos dem og klokken ikke er så vigtig. Elliot sover altså kl. 19, senest 19.30.

Fordi vi har fået så godt et ritual, så kan vi en sjælden gang afvige fra det, fordi han genkender alligevel, hvad der skal ske – hele pointen er; børn vil GERNE samarbejde. De skal bare lige forstå, hvad det er, vi ønsker af dem. Når det er etableret, så er man nået langt. Det er selvfølgelig et minus, at man ikke er så fleksibel, men man hjælper altså sig selv vanvittigt meget på sigt.

Han har også to bamser, som han får, når han skal sove – og så sover han altid det samme sted. Det er det samme, som andre giver råd om: Nat er nat. Det er mørkt (der er kun tændt en vågelampe), kedeligt (vi taler ikke, fx kun ”shhhhhhy”), hændelsesløst (jeg har en flaske klar på 30 sek. og så sidder vi i stolen ved siden af hans seng) – når han har spist, lægger jeg ham tilbage i hans seng. Det er faktisk aftenputteritualet, der gentages i miniatureudgave. Tidlig morgen tager jeg ham nogle gange over til mig i sengen. Det er der selvfølgelig plads til.

Babysteps
Tingene tager tid. Nogle gange meget tid. Vi har måtte tage hul på skrigeriet gradvist. Første etape var puslebordet. Jeg har hoppet på tungen for at charmere og distrahere min efterhånden lilla-i-hovedet søn, som havde behov for at brøle den stimuli, han har mødt, ud. Jeg er altid ansigt til ansigt med ham og viser ham klart og tydeligt, at det er en tryg situation; ”det er ok,” siger jeg. Det lyder åndssvagt. Men det virker. Jeg har fnyst og grint af, hvor latterligt jeg synes, det lød. Men det er kommet intuitivt, hvad der virker at sige. Jeg masserer hans fødder, fordi han ikke kan lide at blive rørt ved på overkroppen, mv. Jeg bygger tillid og ro op. Jeg ved godt, at de fleste af jer ikke har samme behov med jeres barn, men min pointe er bare at vise, at man skal starte med at lægge grundlaget for at putte et trygt barn. Og der har været mange ting, vi har skulle hjælpe Elliot med i den forbindelse.

Selve det at få ham til at sove: Der er vi gået fra at lulle ham i søvn (han er jo blevet flaskebarn undervejs), gå med ham, sætte os på sengekanten og lulle, bare sidde, rokke, mv. Så begyndte vi at lægge ham over i sengen, når han var tæt på at sove; fra ”sover næsten helt” til ”afslappet, men helt vågen” kan der være langt. Det er op og ned op og ned. Han bliver altid taget op, hvis han er ked af det – det er vigtigt, han forstår, at der altid bliver trøstet.

Få far på banen
Far er rigtig meget på banen her. Faktisk er det blevet ham, der putter, næsten hver aften. Det skyldes hovedsageligt, at han er væk om dagen og rigtig gerne vil have tid med Elliot – jeg putter lige så vellykket som ham (men det er altså ham, der har taget skridtet med at lægge ham i sengen).

Det bedste, vi har gjort for Elliot er ikke at lytte til alle dem, der med velmenende råd, tror de kender vores barn. VI kender vores barn. Og det kan ingen mor med syvlinger, pædagog eller bog ændre på.

Og så har vi accepteret, at vi godt kan stikke vores planer skråt op. Det er Elliot, der skal klare det her, og vi kan kun stå på sidelinjen og skabe de bedste præmisser for det. Bliver han for træt/overstimuleret, så får han mere hjælp. Er han syg eller ved at få tænder, så får han mere hjælp. Han skal være ren, mæt og tilpas før ovenstående virker.

Vi har også skullet finde balancen mellem, at der ikke skal være mussestille (vi er trods alt fire andre) og at han er lydfølsom. Søger han tryghed, jamen, så må vi derind og give det. Og ja, nogle gange tysser vi sgu på de to store eller vores evt. gæster.

Jeg lever efter princippet ”at fylde op”. Børnene skal mættes – og så har vi rigtig seje, glade børn.

tirsdag den 3. november 2015

DIY sengeslange

Det er super nemt at sy en slange. Den er et kæmpe hit hos ungerne – og du kan lave den ud af de stofrester, som du allerede har liggende. Det er win win. Her fungerer den både som sengerand, sengekammerat eller bare til at lege med (en ret ufarlig måde at tæve hinanden på – og en sikker kvalitetstest!). Den forhindrer for øvrigt også mod at slå hovedet om natten, hvis du har et uroligt barn. Den kan også ligges i vuggen og følge baby med over i tremmesengen for en blidere overgang.


Jeg har syet en til de to mindste (forhåbentligt får Noah også en i nærmeste fremtid). Målene afhænger af, hvad den skal bruges til – eller hvad du lige har lyst til, når du griber saksen. Hvis den skal bruges som sengerand, så vil jeg dog ikke lave den alt for smal.



Du skal bruge
Blyant, saks, papir (gerne med tern, men jeg havde kun hvidt papir, og det fungerede også)
Vliesofix (til øjne og pupiller). Ikke strengt nødvendigt.
Filt til tungen, stof til slangen.
Pudefyld. Jeg vil anbefale fiberfyldpuder fra fx Ikea. Det er ikke så dyre, og man får meget for pengene.
Tråd, nåle.















Jeg tegnede de forskellige dele på papir først: Hoved, gab, tunge, krop og hale. Brug evt. en skål eller tallerken til afrundingen – som du kan se, tegnede jeg bare i frihånd :-)

Mine mål blev:
Hoved: 19x22 cm
Gab: 19x14 cm
Tunge: 6x16 cm
Krop: 25x19 cm
Hale: 19x22 cm

Klip delene ud: 2 x hoved, 2 x gab, 1 x tunge, 12 x krop, 2 x hale






















Først
Hvis du ønsker at applikere øjnene, så starter du der. Det er en ret børnesikker måde at lave øjnene på, så det valgte jeg i stedet for at sy bamseøjne på. Jeg brugte vliesofix til at samle det med.





















Hovedet
Læg gabstykkerne ret mod ret. Husk filttungen mellem de to stykker! Sy det sammen.

Sy hovedet sammen ret mod ret – kun i siderne i første omgang! Stop, når hovedet begynder at skråne. Der skal være plads til gabet, så vær sikker på, at du ikke syr for langt.



Læg gabet ind i hovedet ret mod ret. Hvis tungen stikker ud gennem halsen, så er du på rette vej.





















Sy gab og hoved sammen.


































Kroppen
Det er en god ide, hvis du lægger stykkerne ud på gulvet og sætter dem sammen, som du ønsker den skal være. Det er en rigtig god ide at lave to kropshalvdele (som du kan se på billedet) – det gør tingene en hel del lettere i sidste ende. Med den ene slange klippede jeg stykkerne op og lavede dem forskellige størrelser. På den anden var stykkerne lige store. Det er kun fantasien, der sætter grænserne.
























Sy alle stykkerne sammen ret mod ret, så du får du identiske kropshalvdele. Sy til sidst de to dele sammen til en pølse ret mod ret. Vær opmærksom på at få syningerne til at passe sammen, hvis du ønsker, at de skal passe sammen.
























HUSK at lade et stykke stå åbent midt på slangen, så du kan fylde den. Du kan evt. lade den stå åben to steder, så du bedre kan manøvre fyldet rundt, fx kan det være svært at fylde hovedet ordentligt, hvis du har lavet hul nede ved halen og omvendt. Lav heller ikke hullet alt for lille, da du kommer til at have armen inde i slangen!

Zig zag det åben stykke på hver sin del, da du skal sy det sammen i hånden til sidst.













Til sidst syer du hovedet fast på kroppen ret mod ret.













Nu kroppen færdig, og det er blevet tid til den udsøgte fornøjelse af fylde skidtet. Det er bestemt ikke min favoritaktivitet…!












Sy til sidst det eller de åbne stykke(r) sammen i hånden – og voila! Din slange er færdig.


mandag den 2. november 2015

59 dage tilbage af året

I dag kom jeg afsted igen. Efter en pause på tre måneders tid, så fik jeg mig slæbt ned i Fitness World igen i dag. Og jeg lover, at jeg var sur og tvær og tudede (mentalt). Det er overhovedet ikke sjovt på noget som helst plan at være nødt til at kæmpe for de sidste kg efter graviditeten. Jeg er SÅ slukøret over det. Jeg fik lige øje på mig selv i et spejl i børnehaven her til morgen - og det gjorde udslaget.... Fandeme nej.

Jeg er ikke til nytårsfortsætter. Jeg skal ikke være en af dem, der står og sveder sammen med 100 andre 1. januar 2016, fordi det er DAGEN. Det skal være i dag. Mandage er magiske.

Så hvorfor træne? Og hvordan? Hvad er planen?

Jeg starter med løbebåndet, gåture, cykleture og forhåbentligt løb. Cardio cardio og mere cardio. Så har jeg geninstalleret LifeSum - en kalorietæller app - og indstillet den til et (del)mål om 10 uger. Det bliver hårdt, men der skal altså ske noget NU.

Jeg skal tabe mig 5 kg. Så 2 kg mere. Og så lander vi forhåbentligt på 10 kg. i alt.
Min hud og hår lider under stress og træthed og "mor-til-tre". Det skal træningen og turene ud forbedre. Jeg vil i bedre form, så jeg ikke er så træt.
Jeg vil en størrelse ned i tøj. Jeg vil have min gamle (temmelig dejlige) garderobe tilbage! Tak!
Jeg vil være glad igen - og glad for det, jeg ser i spejlet; og det er jeg ikke nu.
Måske bliver en sidegevinst mere stabilitet i mit liv - og forhåbentligt en sejr midt i mange kampe.

Jeg har tilmeldt mig en Endomondo Challenge for november, hvor man skal forbrænde kalorier. Nu skal jeg til at finde ud af kosten, så den spiller.

Hep hep.

530 kalorier forbrændt på kvælende 45 min her til aften. Det bliver op af bakke.

fredag den 16. oktober 2015

Halloween

Jeg ved det godt. Der er 14 dage til Halloween eller allehelgensaften; men nu var det altså lige efterårsferie, og Noah kom hjem allerede fra morgenstunden af, OG vi skal i byen i morgen, så vi får ikke weekenden sammen - så man kan vel sige, at planeterne stod på linje denne aften i oktober.

Vi skal måske nok ud og ringe på dørklokker den rigtige allehelgensaften. Jeg ved det ikke. Jeg er faktisk ikke til Halloween og hele det postyr - MEN da børnehave og skole har integreret det, så synes jeg helt ærligt, at hjemmet også må. Det er måske nok frivilligt tvang, men jeg synes ikke, børnene skal snydes for noget, slet ikke kulturelt.


Jeg har længe brygget på at give ungerne min version af denne sjove opskrift: Ulækre, klamme fingre fra Himmelske Kager.

De er super nemme at slå sammen - og så er det næsten en bonus, at de skal trække i køleskabet nogle timer. Jeg dekorerede dem dog ikke med farve, hvilket jeg faktisk havde tænkt mig, men arbejdsbyrden blev lige stor nok i kampens hede. Det var sværere for børnene at vente end til juleaften. Særligt da de så bordet, og stemningen rigtig begyndte at brede sig i huset.

Et par dage før fandt jeg karton, saks og lim frem. Vinduet er vores version af et monstervindue - og monstrene er selvfølgelig en "videreudvikling" af Elliots monstre, som jeg lavede til hans barnevogn.

De kommer til at hænge på Noahs værelse, når jeg en gang får mig taget sammen til at pille dem ned igen.

De er bare tapet fast til ruden.

Bordet er dækket med en kvalitets papirdug, som jeg havde tilbage fra Jeppes 30 års fødselsdag. Jeg købte servietter i Netto og edderkopper i Tiger. Resten af pynten er hentet i naturen (eller fra børnenes værelser).
Og så sluttede vi selvfølgelig af med Disney Sjov og snack bord :-) Skrumpehovedet er der dip i.



torsdag den 1. maj 2014

Klump af kærlighed

… Jeg skæver mod klokken ved lyden af gråd. Klokken er 1.23.

*suk*

Sophia er på en eller anden måde faret vild i huset, og går og græder i køkkenet, mens hun kalder på mor. Jeg rejser mig og går efter hende. Hun får et kram, og jeg løfter hende op. Sammen finder vi hendes dyne, og hun kommer med ind i seng. Vi putter os, og hun sover straks. Tilfreds og tryg. Jeg slumrer hen.

… Jeg vågner ved lyden af Jeppe, der kommer hjem fra arbejde, og jeg venter tålmodigt på, at han kommer i seng. Klokken er 3.17 eller deromkring. Glæden vækker mig fuldstændigt, men jeg sover alligevel på stedet, da hans arme folder sig omkring mig.

… Noget pusler ved min fod, og jeg åbner træt mine øjne. Jeg skæver mod uret: 3.43. Til min overraskelse kravler Noah målrettet op i sengen. Jeg skubber til Jeppe, som rykker ud mod siden, og trækker Sophia ind til mig; klapper på madrassen. Der er plads til en til, især så sjælden en gæst. Men han folder sig ind i dynen og ligger sig i fodenden (længe leve dobbeltdyne med plads til fire).

Tiden slæber sig af sted, og jeg sover og vågner skiftevis. I min venstre armhule ligger Sophia. Jeg ligger på ryggen i en lidt for velkendt ’skulder-af-led-positur’. Noah sover på Sophia, men hans krop er slynget ind over mit venstre ben, og jeg kan mærke hans hånd mod mit lår. På min højre side er jeg flettet ind i Jeppe. Hans åndedrag kilder mod mit øre, og hans ben hviler tungt ind over mit højre ben. Jeg er helt låst fast og faktisk ret ukomfortabel som centrum for denne ’klump af kærlighed’ – og så alligevel på ingen måde.

Jeg er det heldigste menneske i verden.

søndag den 9. marts 2014

DIY - Elefanhue (3-8 år)

Jeg skulle sy et fastalavnskostume til Sophia, men under mine indkøb i Stof og Stil faldt jeg faldt også liiiige over det her stof, som jeg altså bare var nødt til at købe - det blev til en elefanthue til Noah. Det var også en god start til at komme i gang igen, da jeg er blevet noget rusten efter den lange pause.

Man skal selvfølgelig bruge et mønster. Der kan man jo så vælge enten at købe sig til et mønster, eller man kan sprætte en gammel hue op og tegne den af - måske man ligefrem bare kan tegne den af i frihånd. Det er ikke utænkeligt :)

Mit mønster (husk mønsteret er incl. sømmerum). Der skal også klippes en kant på ca. 6x45 (der bliver lidt tilovers, men det er bedre end det modsatte). Jeg måtte klippe den tre gange, fordi jeg de to første gange fik den for kort. Så min anbefaling er (seriøst): Hellere for meget end for lidt.


Klip mønsteret ud af papiret og sæt det fast til stoffet med nåle (ellers glider det). Klip det derefter ud.
Husk at spejlvende de to dele, så du ikke står med to ens stykker.






Sæt delene sammen - ret mod ret. Nålene skal sidde ret tæt, for jersey trækkes let, så det glider og dermed kan blive skævt.
Derefter syr du med lige sting og overlocker/zigzakker kanterne. Vent med hovedåbningen.

Så klippede jeg huens kant ud. Det kan man selvfølgelig også gøre med det samme, og det gjorde jeg da også i første omgang. Men da jeg havde klippet den for kort, så måtte jeg lave den igen. Og igen... Tredje gang var lykkens gang.


Jeg satte stykket fast på forkanten, og jeg sørgede så for at syningerne ville passe forneden.







Kanten overlockes og samles. Jeg overlockede derefter stykkerne igen. Man kunne også have overlocket kantstykket på forhånd og så samlet det med en hurtig sammensyning, men jeg tænkte, at den ville holde bedre på denne måde.

Det er i virkeligheden nok et spørgsmål om temperament.





Vupti! Færdig hue. Det er rimelig let at gå til - og man kan få den lige, som man vil på den her måde. Jeg vil klart anbefale at sy den dobbelt, dvs. med en slags for eller blot stof indeni. Både fordi resultatet bliver pænere, men også fordi stoffet dermed bliver tykkere at arbejde med og altså lidt lettere at gå til.

Man kunne også sætte kan forneden, men den ser man selvfølgelig ikke. Endelig kunne man sy pynt på - knapper, strygemærker, varierer stoffet på en eller anden måde af to eller flere. Mulighederne er uendelige for en rigtig fed, individuel hue.